Julebanner

Banneret er af typen “Roll-Up” og kan derfor stå af sig selv. Det er 85 cm bredt og 200 cm højt og trykt på 500 g/m2 PVC. Vejer omkring 5 kg og leveres med taske.

Forslag til anvendelse af julebanneret:

Forslagene til anvendelse tager udgangspunkt i følgende kategorier: Fortællingen, gå på opdagelse, viden, symboler, fortolkning og undren. Anvendelsen afhænger selvfølgelig af børnenes alder.

Børn:

  • Som baggrund når juleevangeliet fortælles
  • Forsøg at pege på billederne, mens juleevangeliet læses op
  • Fortæl selv hele juleevangeliet med udgangspunkt i billederne
  • Hvordan fortæller de forskellige børnebibler historien?
  • Fortæl alt I ved om et af billederne
  • Gå selv på opdagelse i julebanneret
  • Kan I finde stjernen over Betlehem?
  • Kan I finde engle, får, stjerner, træer og lignende.
  • Hvem er personerne på billederne?
  • Hvor boede kejser Augustus, og hvad ved I om ham?
  • Hvor ligger Betlehem, er det en stor by i dag?
  • Hvad mon folketællingen betyder?
  • Har alle mennesker hørt om Jesu fødsel?
  • Er der noget I synes er mærkeligt, eller som I undrer jer over?
  • Hvad symboliserer rosen?

Konfirmander og unge:

  • Som baggrund når juleevangeliet fortælles
  • Fortæl juleevangeliet med jeres egne ord. Anvend billederne fortællingen. Fik I det hele med, eller mangler der noget?
  • Vælg på skift et billede og fortæl alt, I ved om billedet.
  • Gå på opdagelse i billederne
  • Hvad er et symbol? Hvilke symboler kan I finde og hvad betyder de?
  • Hvilken betydning har juleevangeliet?
  • Er det sket i virkeligheden eller….
  • Er der noget, I synes er mærkeligt, eller som I undrer jer over?
  • Hvordan vil I selv illustrere og fortolke historien
  • Kan I finde kunstbilleder, der illustrerer juleevangeliet, og hvilken forskel gør det?

Voksne:

  • Som udsmykning eller baggrund ved andagter og gudstjenester på plejehjem og sygehuse.
  • Som udsmykning i sognegårde, våbenhuse og kirker i julemåneden
  • I mødet mellem børn og voksne i julemåneden, hvor der er mulighed for samtale.

En historie kan fortælles på mange måder. Både af børnene selv, gennem forskellige bibeloversættelse og salmer. Børnene kan møde bannerne/billedfortællingerne igen ved andre begivenheder i kirken.